At stå bag sine venner

Jeg har mistet sindsygt mange venner, her på det seneste.. jeg har følt mig udenfor, og været ved siden af mig selv.. Der er en pige på mit hold, som hedder Amalie. Engang var vi perlevenner, men vi gled ligesom fra hinanden. Hun kom hen til mig, den anden dag, og fortalte mig, at hun altid ville være ved min side. Og at hun sammen med mig, ville stå imod alle de andre - jeg blev så rørt. At hun tænker på mig. At hun er villig, til at droppe sine venner, for at være på min side.. det er rigtigt venskab. Og så kom jeg til at tænke på en ting.. en af mine andre veninder, er lige blevet droppet.. og jeg har forsat med at se dem? Og skrive med dem? Føler mig som en kæmpe lort? Har jeg ikke kunne se, at hun må føle sig svigtet? Og udenfor? Hvorfor har jeg ikke kunne se, hvad den rigtige løsning var? Føler mig så dum, og blind?
Nu skal det være slut! Jeg vil være hos min veninde i medgang og modgang! Fandme så! Hun har også engang droppet en af mine venner, som droppede mig..

Nu hvor jeg selv har prøvet det, har det åbnet mine øjne.
Jeg vil gerne undskylde, og takke Amalie!! :')