Livet er kort

Wow. Wendy ligger på hospitalet. Hun blev kørt ned i går. Og jeg så det. 

Vi var blevet uvenner, og råbte af hinanden. Hun gik ned på gaden, og jeg løb efter hende. Hun ville gå over vejen, og kiggede tilbage for at råbe noget efter mig, da en bil kom rundt og hjørnet og ramte hende. Hun væltede hen og køleren, rullede ned af bilen, og landte på vejen. Jeg skreg. Jeg har aldrig skreget så meget i mit liv. Og hun blødte, og jeg skreg og skreg og græd og råbte og en masse mennekser kom løbende hen, for at hjælpe os, og de skubbede mig væk, og jeg lagde mig ved hende og græd og undskyldte, men hun havde lukkede øjne, og åhh nej! Og pludselig var der en ambulance, som tog hende op og bar hende ind, og jeg skulle med, og de lagde nakkestøtte på hende, og pludselig åbnede hun øjnene og kiggede på mig. Og det var som om alt stod stille. Aldrig i mit liv, har jeg haft så meget smerte inden i mig. Jeg var så bange for at jeg skulle miste hende. Og så var vi splittet som uvenner. Åh gud. 

Vi blev kørt på hospitalet, alt gik hurtigt, og nu sidder jeg i hendes stue. Hun sover. Hun brækkede et ben og fik en slem hjernerystelse, så hun skal være indlagt lidt. Men hun var MEGET heldig, det kunne være gået alvorligt galt. Jeg er omringet af blomster og bamser og gaver. Mit hjerter banker. Jeg var så bange, for at miste hende. Jeg har taget en beslutning. Når Wendy bliver udskrevet, skal vi nyde livet FULDT ud. Det er for kort til at bruge på småskænderier over ligegyldige ting. Det her var en kæmpe tænker. Livet er kort, og det skal nydes..

God bedring, til min smukke Wendy, opdatere senere evt. med billede.